Smukkeste Ella

Efter nogle dage i Sri Lankas højland drager vi mod syd – ned til kysten, hvor vi skal tilbringe resten af vores rejse. Vi har været i byerne Nuwara Eliya og Ella. Begge byer ligger højt, så luften er frisk og minder næsten om hjem – sikke en fryd efter 2 måneder med meget fugtig luft. Vi kørte med et gammelt lokomotiv fra Nuwara Eliya til Ella – en virkelig smuk togtur på 4 timer, som dog skuffede lidt, ved at vi havde fået nogle ret uheldige pladser hvorfra man skulle strække sig i forskellige retninger for rigtigt at kunne nyde udsigten. Mange steder er bjergene dækket af te-plantager, hvilket giver en frodig grøn farve i landskabet. Så smukt.

Vi ankom til Ella og tjekkede ind på ”Lovely Paradise Homestay”. Her har vi været de seneste 3 dage, og er blevet behandlet som små konger og dronninger af Thowfeek og hans kone, som har lavet den lækreste mad, vi har fået i hele Asien. Den første aften fik vi rice and curry bestående af 11 forskellige små (økologiske) retter – hver med sin unikke og dejlige smag – som vi aldrig har kendt til – virkelig eksotisk. Om morgenen serverer han lækkert lokal morgenmad, og vi er blevet ret vilde med en ret, som består af revet kokos blandet med løg, chili og hvidløg, og så med en gul karry sauce til sammen med Rotti (brød-pandekager). Det havde vi nok ikke lige troet, at vi skulle blive vilde med – men så fedt at blive overrasket på den konto.

Mens vi spiser morgenmad spørger Thowfeek, hvad vi har lyst til at lave – kommer med nogle idéer, og arrangerer så det hele for os (incl. forhandling af gode priser) i den perfekte rækkefølge afhængig af parametre, som man kun kender hvis man er lokal – såsom: Hvis I skal ud og se den berømte jernbanebro – så skal det være kl. 15 eller 18, for så kommer toget; eller hvis I gerne vil se te-fabrikken, skal det være inden kl. 11, så I kan se, medarbejderne arbejde; eller: Hvis I skal op på ”Little Adam’s peak” (et berømt udsigtssted), så skal I gøre det om morgenen eller sidst på eftermiddagen – ellers bliver det for varmt for jeres børn. Skønt at læne sig tilbage og vide, at man er i de bedste hænder.

Thowfeek kunne også fortælle om, hvordan turismen i Sri Lanka er eksploderet efter at borgerkrigen sluttede i 2010. For 6 år siden var der 6 steder i Ella, hvor turister kunne bo, nu er der 2000, og det giver rigtigt god mening, at mange gerne vil hertil. Her er så smukt, og mulighederne for at opleve noget er meget varieret. Turismen kommer nok også til at gå endnu mere amok – på godt og ondt. Godt fordi man så vil kunne få noget god komfort, dårligt fordi oplevelsen bliver mindre autentisk. I går var vi ved et smukt vandfald (Rawana), hvor der stort set intet er gjort for at tiltrække turister. Om få år er der med stor sandsynlighed masser af små shops og måske trapper og broer, så man kan komme længere op i vandfaldet. Det fine lige nu er, at vandfaldet bare er, som det er – hvis man vil tæt på, må man gå på de glatte sten, og det er en del af oplevelsen.

Mange steder ville man sagtens kunne gå til, hvis man ikke havde små børn med, og vi må indrømme, at vi af og til stadig ærgrer os over, at vi ikke kan komme lidt mere afsted til fods, men så er det godt, at oplevelsen i tuk-tuk også er ret fantastisk.

Når vi ikke er på tur bruger vi en del tid på at lege med lego. Vi havde ikke noget lego med, da vi tog afsted, men undervejs i forskellige lufthavne har vi købt nogle små æsker. Der er ikke særligt meget at vælge imellem, men alligevel bliver det fundet frem igen og igen, og vi bygger alt muligt forskelligt. Det er en fin illustration af Asien. Der er færre midler at gøre med, men det behøver ikke nødvendigvis at være en begrænsning. Når det er sagt, så begynder vi altså virkelig at glæde os til: Plads, mad, legesager, tøj, komfort, køkken – og i den grad os til at være sammen med jer derhjemme.

Sjov/sindssyg hjemmelavet karrusel som Karina heldigvis meldte sig selv til at prøve med børnene. Tror den fik lidt mere gas end hvad der er meningen 🙂