Så bliver det farvel til nord-øen. I skrivende stund sidder vi på færgen, som er på vej ud af Wellington havn. Viggo sover i klapvognen, og Jonas og Adam spiller ”krig” (det nye hit). Adam konstaterer med stor begejstring, at færgen er helt perfekt: ”Se mor, her er alt! Både café, legeplads og sofaer!”
De sidste par dage har været lidt blandede. Wellington er en by på størrelse på Aarhus. Den ligger utrolig smukt i kuperet tærren. Vi boede på et hotel lidt uden for byen, og kørte ind og oplevede byen. Den første dag var så hyggelig. Vi var på legeplads ved havnefronten og kørte i ”cable car” op til et udsigtspunkt ved toppen af den botaniske have. Vi gik lidt ned, fordi vi havde hørt om en episk legeplads i midten af haven. Der legede vi indtil vi blev sultne, og vi tog tilbage til byen, hvor vi spiste aftensmad og kørte hjem. Børnene har fundet ind i en rigtig god rytme, hvor de går lidt senere i seng og sover til mellem 8 og halv 9 – så dejligt – især for os voksne.
Dagen efter ville vi ind og se det berømte Te Papa Museum. Museet, som har karakter af New Zealands national museum var fantastisk – og utrolig børnevenligt, men vores børn var ikke i humør til museum, så vores besøg dér, var ikke museet værdigt. For børnene kom det til at handle om, hvem der skulle have lov at sidde i klapvognen. Så snart det var tid til at gå lidt rundt, var der stort drama, til stor irritation og skuffelse for Jonas og mig, der gerne bare ville have en hyggelig tur på det fede – og meget børnevenlige – sted.
Vi konstaterede, at turen ikke skulle blive en succes, og vi kørte videre ind til byen til Cuba Street, som er en hyggelig og central gade i Wellington med hyggelige caféer og butikker. Der fik vi en lille snack, og Viggo fik en lyr. Vi fortsatte ud på en legeplads, hvor stemningen ikke var meget bedre. På legepladsen var en anden familie – en far med sine to piger på 1 og 3 år (tror jeg). Faren lå på en bænk og chillede, mens de to piger legede på egen hånd. Vores børn derimod ville absolut KUN lege, hvis vi var med, og vi havde mest lyst til at slappe lidt af efter strabadserne på museet. Også denne tur blev kort, og vi kørte ned til en café på havnefronten og købte en is. Stemningen blev bedre, og dagens højdepunkt var helt bestemt lige dér – ved siden af caféen på en græsplæne, hvor vi slog os ned og bare lå og legede, snakkede og lavede en krans af blomster.
I dag har humøret været højt – vi kørte op til et fantastisk udsigtspunkt ved Mount Victoria, og så fly der lettede og landede. Vi kørte videre hen til en Countdown (NZs svar på Føtex) og handlede ind til en let frokost og lidt proviant til færgen – derfra videre ud til en anden udsigtspost, hvor vi spiste frokost inden vi tog ind og afleverede bilen og tjekkede ind på færgen. Lige der ved indtjekningen var der en lille legeplads, hvor børnene legede og legede. Vi kiggede på hinanden og blev enige om, at det kan betale sig at planlægge turen i børnehøjde – hvis børnene ikke hygger sig, er der ingen, der hygger sig.
I morgen skal vi hente vores camper og foran os har vi 9 dages campingferie på den smukke Syd-ø. Vi er spændte og glæder os!
Comment
Hej med jer. Dejlige beskrivelser, også når det “ikke kører” som man gerne ville. Boys will be boys, så dejligt at I tager det som det kommer. Håber I får nogle dejlige dage på sydøen. Glæder os til at høre om det.