New Zealand – lidt ligesom det bedste af Danmark – bare lidt skønnere

Så er vi ankommet til New Zealand – hvilket fantastisk sted. Vi er kørt til Otorohanga og bor lige nu hos Sandra og Douglas, som Karinas familie kender, og har haft kontakt med gennem mange år. Her er helt suverænt. Vi er blevet logeret ind på vores egen etage, og familien laver den dejligste mad til os døgnet rundt, og det er ikke til at komme til at røre en finger her. Sandra og Doug har en kæmpe kvægfarm, og her er noget så idyllisk med køerne gående rundt på markerne rundt om huset, som er virkelig verdensklasse med en skøn pool, verdensklasse udsigt og en smuk have. Sandra og Doug har 4 børn, og to af dem har været forbi – de er vores generation, og det er spændende at tale med dem alle sammen, og blive lidt klogere på, hvordan det er at bo i NZ og hvad der fylder for dem.

I går tog vi på en tur ud til Marokopa falls – et smukt vandfald. Derefter videre til Mangapohue Natural Bridge – et stykke utrolig smuk natur, hvor man pludselig føler sig som helt ude i midten af ingenting – altså bortset fra omringet af skønhed. Alt sammen så grønt og en natur som har ligget under havet, og dannet de smukkeste klippeformationer.

Turen var kun forstyrret af et par drenge, hvis humør er noget svingende. De var stået op kl. 02.45 (på grund af jetlaggen), så de går lige fra glade til fjantede til pylrede og grædende på 3 minutter – men det er nok svært at komme udenom. Nu er de imidlertid ovre jetlaggen, og vi ser frem til flere skønne dage her, og håber, at drengene begynder at vænne sig til, at vores base skifter hele tiden. Viggo bliver ved med at spørge om, hvornår vi skal hjem – og med det mener han faktisk ikke hjem til Aarhus, men ind på det værelse, hvor vi sover. Det er nok det eneste fysiske sted, han rigtigt kan forbinde sig til, og det er nok derfor, han er lidt ked af det. Vi håber, han snart kommer lidt mere ovenpå.

I dag har vi været ved Waitomo Glowworm Caves – en kæmpe underjordisk drypstenhule, med de vildeste klippeformationer. Vi sejlede en tur inde i en af hulerne, hvor der r glow worms, som er nogle insekter, som lyser, når det er mørkt. Det lignede tusinder af stjerne, og var virkelig spektakulært at se.

I morgen tager vi afsted til Sandra og Doug’s sommerhus ved Rotorua. Inden da skal vi i eftermiddag til stranden og i morgen skal vi besøge (gamle) Neville, Sandras far, som Karinas far var karl hos, da han var ung.