Laka Tarawera – indbegrebet af generøsitet

De sidste dage har vi tilbragt ved Lake Tarawera (tæt på Rotorua) i et verdensklasse sommerhus (se billederne – de taler for sig selv) sammen med Sandra, Douglas og en af deres døtre, Olivia. Det som står tilbage efter denne weekend er en taknemmelig undren over det niveau af gæstfrihed og generøsitet, som vi har oplevet hos Sandra og Doug. Vi er på alle tænkelige måder blevet behandlet som en del af deres familie, og de har forkælet os ud over alle grænser.

Vi har været på tur i deres båd, og sejlede over på den anden side af Lake Tarawera og badede i en lille bjergsø, som var helt varm, da der er termiske kilder i undergrunden. Ved en ligeså varm strand holdt vi picnic med en New Zealandsk specialitet – lyst brød med ”kiwi dip” og chips ovenpå – dejligt usundt og lækkert – Viggo spiste mere end han har gjort længe og havde dip i hele hovedet.

Derudover har vi været på tur til Te Puia – en original maori landsby. Der kunne vi i den grad dufte de termiske kilder (som mest af alt lugter af, at nogen har pruttet fælt). Vi gik en tur, og det er helt ufatteligt at se, at vandet i nogle af søerne ligefrem koger. Vi oplevede en original maori stammedans og sang. Sammen med vores værter tog vi også til stranden en aften for at spise fish and chips. Der var en del til overs, så drengene fik lov at fodre måger med resterne – lige noget, der kunne få dem op at køre. Derfra videre på en aftentur til the Redwood Wakarawarera Forest, hvor der er lavet en trætop-sti/hængebro-gangsti, som man kan vandre på, og hvor der er hængt kæmpe lanterner op i træerne – så fint (se billederne). Det hele sluttede af med, at vi sagde farvel til ”the lake house” for at køre sydpå. Dette skete så helt tilfældigt samme dag som Hannah – Sandra og Dougs datter – blev mor til en lille dreng, så efter et besøg ved Huka Falls har vi i aften har vi været på barselsbesøg. Vi foreslog, at vi ikke skulle besøge Hannah alligevel fordi vi ikke ville trænge os på, men Doug’s svar til os var: ”No no – we want to share this with you”.

Da vi var i det skønne ”lake house” tændte vi om aftenen op i den udendørs brændeovn, og sad og nød udsigten ud over søen med et glas vin og snakkede med de her mennesker, som vi først lige har mødt. Vi blev meget klogere på New Zealand set gennem øjnene af de lokale. Tænk at tilbringe en hel uge med en familie, som bor på den anden side af jorden, og som vi ikke kender, og som bare åbner deres hjem for os, og behandler os som konger og dronninger. Vi har aldrig oplevet mage til gæstfrihed, generøsitet og åbenhed.

I aften sover vi i ”the cottage house”, som er Hannah’s svigerforældres hus. Det ligger en halv km fra Hannah’s hus. Her er vi helt ude i midten af ingenting – kun omringet af fantastisk smuk og overvældende natur – og som prikken over i’et har de valgt at sætte nogle badekar op lige med udsigt til det hele, så om lidt står den på rødvin og udendørs godnatbad. Vi føler os utrolig privilegerede – det er en sand gave at få lov at opleve New Zealand på denne måde – det giver så meget mere end når man ”blot” er turist”. I morgen skal vi besøge Hannah’s svigerforældre, som har en fåre-farm, som de inviterede os ud for at se, og højdepunktet bliver nok, når deres fårehunde genner fårene sammen. Efter det drager vi videre sydpå mod Wellington. Mange tak for nu til vores ”kiwi-venner” for at give os den mest fantastiske start på vores eventyr i New Zealand.