Efter sidste blogindlæg brugte vi et par dage på at overveje, om vi måske skulle nøjes med 3-4 dage på Siquijor eller blive hængende en hel uge som planlagt. Godt hjulpet på vej af en god lille udflugt til ”The Danish Lagoon” (et hotel) besluttede vi os for at tage hele ugen. Vi var taget derhen på to køretøjer: Adam og Jonas på en scooter vi havde lejet, og Viggo og mig i en trycycle med klapvogn og tasker med badetøj og andet gear. Midt i ribbensstegs-sandwichen sagde Jonas sådan lidt henkastet, at det nu kunne være lidt fedt, hvis vi alle kunne komme ud at køre på scooter, for det ville give en anden frihed frem for at være afhængig af trycycles og chauffører. Og det slog os: Måske er der faktisk plads til 4 personer på en scooter. Idéen virkede lidt plat – man kan jo ikke sidde fire mennesker på en scooter, og da slet ikke med en klapvogn, en taske og en nettopose – eller hvad? Det fandt vi ud af, at man godt kan, og følelsen af frihed ved at være på egen hånd var fantastisk. Vi fik på ny lyst til at udforske øen med dens strande og vandfald.
Fyldt med godt humør (og en snert af flovhed over, hvad andre ville tænke om vores uansvarlighed) var vi tilbage på Villa Marmarine. Vi fik lidt at drikke i restauranten, da en dansk mand, kom og sagde ”hej”. Det var Karsten, som er afsted på en 2 ½ måneds rejse sammen med sin kone Louise og deres to børn – Betty på 7 og Kalle på 5. De var lige checket ind på hotellet og skulle være der i 4 døgn. ”Spændende” tænkte vi – og håbede, at det kunne være nogen, vi kunne hænge lidt ud med. Det kom vi i den grad til, og vi har nu sagt farvel efter 4 dage, hvor vi stort set har hængt ud fra godmorgen til godnat, og været på en masse hyggelige ture sammen. Louise, Karsten og deres børn er vilde med at dykke, og foruden en række scooterture til forskellige vandfald og strande tog vi sammen på en bådtur, hvor den stod på snorkling.
Efter næsten 2 måneder sammen os fire, var det en kærkommen afveksling at møde en anden familie, hvor børnene nærmest fra første sekund bare legede og hyggede sig. Det gav noget plads til voksensnak. Det var så hyggeligt at blive hængende i restauranten efter morgenmaden og få en kaffe til – og en kaffe til, og bare tale med ganske almindelig søde, ”normale”, danske mennesker om alt muligt. Vi har mødt mange søde mennesker på vores rejse, men langt de fleste har været asiater, og det er svært at komme ind på livet af hinanden på samme måde. Det var befriende, at se de opgivende rynker i Louises pande, da tjeneren kom med ”fried noodles” i bogstavelig forstand – altså rå noodles, som kom direkte på panden uden at have været kogt først. Louise ville sådan set bare gerne have nogle nudler uden grøntsager i til børnene, hvilket ikke stod på menukortet. I et forsøg på at få kokken til at improvisere (hvis man kan kalde det det), forsøgte hun at forklare, hvad det var, hun gerne ville have. Det er typisk, at det går galt, og det er den type oplevelse, man godt kan gå lidt kold i i længden, men som er så meget sjovere, når man er i godt selskab, og har en fælles referenceramme.
Også i forhold til at skulle tage initiativ var det fedt at være 4 voksne. Så skønt det var engang imellem at kunne læne sig tilbage, fordi Louise og Karsten havde tænkt et skridt frem, og vi bare kunne sige ”yes – det er en god idé” og følge med. Vi følte os heldige at møde dem, og blev ret så inspirerede af al deres rejseerfaring og oplevelseslyst.
Nu er vi tilbage på Panglao og på Linaw Beach Resort. Da vi kørte rundt om hjørnet ind i indkørslen sagde Viggo: ”Så er vi hjemme”. Det var kært, og det er skønt at være et sted, hvor de føler sig hjemme og trygge. I går knækkede Adam snorkle-koden. Indtil nu har han ikke haft lyst til at svømme med masken på – og måske inspireret af Kalle fik han lyst og mod til det – så idag skal vi på en bådtur til en ø – Balicasag og forhåbentlig snorkle med havskildpadder og flotte fisk.
4 Comments
Wauw! I så en skildpadde. Kan i filme under vand? Kom Adam igang med at snorkle?
Ja vi har et kamera med der kan filme under vand men har glemt den de sidste par gange vi har været ude at snorkle :-). Heldigvis havde jeg den lige ved hånden da jeg kom forbi en kæmpe skildpadde – fed oplevelse!
Adam er blevet rigtig god til at snorkle nu, men desværre var der for høje bølger og lidt for meget strøm til at jeg kunne have ham med da jeg så skildpadden. Men vi tager derud igen en anden dag og kigger efter flere skildpadder.
Ej hvor blir jeg i godt humør af at se, eller gense, de seneste dage af jeres og vores eventyr. Vi var så heldige at møde Jeres skønne familie, og hvor er det fantastisk at I tog tilbage til balicasaq og fik set endnu mere end sidst. Vi kommer til at følge jeres tur videre. Sidder nu selv på Bali og fejrer stilhedens dag med to unger der ikke må larme i poolen og vi må absolut ikke forlade hotellet, med mindre vi vil eskorteres tilbage af politistyrker i turban og nederdel, herligt
Dejligt at høre I stadigvæk oplever en masse. Kan helt sikkert genkende det med at møde andre danskere i udlandet. Selv om de er total fremmede, så er det næsten som var de familie. Dejlig følelse og tankevækkende at man kan føle samhørighed med nogen man ikke engang rigtig kender. Fortsat god rejse.