Så er der atter pakket, og vi er på vej videre mod Singapore. Det er tid til at sige farvel til Filippinerne, og vi ser frem mod nye oplevelser.
Vores sidste uge i Filippinerne har nok været turens lavpunkt indtil nu. Efter Siquijor var vi ret mætte af oplevelser, og havde mest lyst til at chille ved poolen. Allerede efter den første dag begyndte det at regne, og det har stort set regnet hele ugen, hvilket lægger en naturlig begrænsning på, hvad man kan lave i et land, hvor alt foregår udendørs. Et par ture er det dog blevet til. Vi har været på en tur til ”the bee farm” – et rigtigt hyggeligt sted, som laver alt i økologi: Honning, urter, skønhedsprodukter, is, brød, tasker osv.
Vi har også været to gange ved Balicasaq for at snorkle – på den ene af turene fik vi lov at se masser af flotte farvede fisk og 3 skildpadder. Den anden tur var sådan en oplevelse der, minder os om, hvor heldige vi er at bo i Danmark, og en af de oplevelser, der gør, at man også kan få nok af Filippinerne. Allerede på vej over på øen gik det op for os, at der nok var for høje bølger til, at det ville være oplagt at snorkle. Vi gik i stedet en tur igennem øen (tager ca. 30 minutter), og fik endnu en oplevelse af, hvordan livet er for de lokale. Langs kysten har øens beboere lavet små – meget primitive – restauranter, som består af plasticmøbler med farvede stykker stof på som dug, og så en lille bambushytte, som er køkkenet. Sidst vi var på Balicasag så vi kun ”forsiden”, men denne gåtur ledte os om på bagsiden af restauranterne, som mest af alt lignede en svinesti. Klistrede af solcreme, saltvand og sved og mellem voldsomme regnbyger gik vi bagom restauranterne mellem vilde hunde og katte, bunker af skrald og kompost, som hønsene gik og nød et måltid i. Børn i alle aldre krøb i ly for regnen, hvor de nu kunne, og luften var tung og klam. Rundt omkring står der træer med de smukkeste blomster i hvid og pink, som minder om den filippinske skønhed midt i al mudderet og skraldet.
Sammen med regnen er fulgt et hav af myg og sand flies, som synes at især mit blod er helt fantastisk – lige p.t. har jeg ca. 50 myggestik på benene, og en lille trøst er, at de ikke er så vilde med drengenes blod.
Lige nu er vi glade for, at vi tog Flippinerne først (altså af vores Asien-lande). Det helt særlige ved Filippinerne er, at man få en autentisk og troværdig oplevelse af Asien. Filippinerne er ikke kommet særligt langt, når det kommer til turisme sammenlignet med andre steder, og det både på godt og ondt. Det gode er, at man kan opleve ex. smukke vandfald uden at det er gjort til en decideret turistattraktion. Det eneste, der antyder, at der er en attraktion er et skilt lavet af pap. På den måde får man den originale natur at opleve på nærmeste hånd uden indpakning. Det mindre gode er, at maden og betjeningen er utrolig dårlig. Et eksempel er, at man sagtens kan vente en time på sin mad, og at når maden så kommer, så kommer der kun én ret, og ofte skal man minde tjenerne om, at man skal have drikkevarer, selvom man har bestilt det, sammen med maden. Det som gemmer sig bag denne type oplevelser er naturligvis tjenere og ansatte, som aldrig selv har haft råd til at gå på restaurant, og som derfor simpelthen slet ikke er socialiserede til at forstå, hvad vi har af forventninger.
Vi har tænkt på, at det er sådan lidt med Filippinerne, at der ofte er to versioner én ”på-afstand” og én ”tæt-på”. På afstand er de Filippineske strande smukke, med udsigt til de karakteristiske både, som ligger rundt omkring. Kommer man tæt på, oplever man uundgåeligt lavvande, hvor man ser de bunker af skrald, som flyder rundt på havbunden. På samme måde med bådene, som er perfekte at snorkle fra – på afstand ser de smukke og originale ud – når man så kommer afsted går det op for én, at man umuligt kan føre en samtale, mens man sejler, fordi larmen fra motoren er så høj (forhindrer dog ikke Viggo i at sove J). Jonas har lært en af tjenerne lidt at kende, og ved første øjekast ligner han én, der intet mangler. Når man kommer lidt tættere på, viser det sig, at hans liv består af 6 dages arbejdsuger på 12 timer, og den ene dag, han har fri, der må han i skoven for at fælde brænde, da de ikke har en ovn. Han bor med sin kone og tre børn i en meget primitiv bambushytte, og han har stort set aldrig tid til at være sammen med sine børn. Han tjener 300 pesos om dagen – det svarer til 41 kroner – det er en timepris på 3,5 kr.
Det gode ved at have fået nok af Filippinerne er, at vi glæder os ret meget til Singapore og Thailand, som har lidt længere erfaring med turisme. Det er lidt skørt at skrive det, for hjemmefra havde vi måske tænkt, at vi ikke ville de alt for turistede steder. Nu virker det en smule naivt, at vi forestillede os, at vi ville falde pladask for det autentiske Asien og blive så henrykte, at vi ville dyrke det fuldt ud i 2 måneder. Efter masser af autentisk Filippinerne-oplevelser er vi nu klar til at være turister i Singapore i 4 dage, inden vi drager mod Thailand.
Vi slutter af med en lille beskrivelse af, hvordan det fungerede, da vi skulle forhandle om prisen for en båd til Siquijor.
Vi havde bestilt vores egen båd til at sejle os til Siquijor. Det var dagen før, vi skulle afsted, og om morgenen havde vi aftalt en pris på 4500 pesos (= 650 kr.) Aftalen havde vi lavet med Ricky, en af tjenerne, som kender fyren, der har en båd, og som vil sejle os over – tager ca. 2 timer. Om aftenen inden afgang kom Ricky hen til mig:
Ricky
Excuse me mam. Tomorrow when you go to Siquijor – you will have to pay 1500 pesos for the gasoline
Mig
Well, I thought that you had negotiated a price of 4500 pesos with Jonas!?
Ricky
Yes mam – that’s right
Mig
So, the 1500 pesos for the gasoline is already included in the price?
Ricky
Yes mam – but the guy with the boat will ask for the 1500 pesos
Mig
So – the 1500 pesos is extra to the 4500 pesos?
Ricky
No no, mam – no extra
Mig
So the price i 4500 and not 6000
Ricky
No mam, not 6000 – just 4500 and then 1500 pesos
Jeg siger til Ricky, at jeg lige vil snakke med Jonas om det. Senere samme aften udspiller der sig følgende samtale mellem Jonas og Ricky:
Jonas
My wife told me we have to payt 1500 extra for the gasoline
Ricky
Yes sir
Jonas
That’s not fine. We only want to pay the 4500 pesos that we agreed
Ricky
eeeaaahhhh – I am sorry sir, but it is 1500 for the gasoline
Jonas
Yes I know, but we only want to pay 4500. Will you ask the guy with the boat if that is fine – otherwise we will find out something different
Efter lidt snak med forskellige andre tjenere og lidt tlf. snak, kommer Ricky tilbage med
følgende besked:
Ricky
Eeeaaahhh okay – that is just because you have to pay 1500 now – is that okay sir?
Jonas
So you need 1500 now for gasoline, and then it is only 3000 pesos tomorrow?
Ricky
Yes sir.
Comment
Fantastiske billeder og kanon film 😄 Godt Adam fik lært at snorkle.