Den sidste uge i Costa Rica har været dejligt afslappende. Efter vores dage i bjergene tog vi ned til Casa Amarilla, som vi er enige om er det mest paradisiske sted, vi nogensinde har været. Casa Amarilla ligger ved Esterillos Ote og er en luksusvilla med egen pool som nærmest ligger på stranden – lige bag den første række palmer. Vi blev varmt modtaget af canadierne Valerie og David og deres hund, Canella, som passer stedet. I huset havde vi vores eget veludstyrede køkken og en gas grill magen til den, vi har derhjemme – så blev der lavet dejlig mad (sådan som vi selv synes, det er bedst). Vi dasede i poolen og ved stranden og vi nød smukke solnedgange. Lige hvad vi trængte til.
På vej ned til Casa Amarilla holdt vi en lille pause ved Rio Tarcoles, som er kendt for, at der under broen svømmer massevis af krokodiller rundt. Vi steg ud af bilen til bagende hede og gik over til broen – og ganske rigtigt – nede i vandet lå der 15-20 krokodiller og dasede. Fy hvor er det egentligt uhyggeligt, at der ligger små dræbermaskiner og flyder rundt så tæt på hvor mennesker færdes. Rælingen ved broen var ikke særlig høj (altså alt taget i betragtning), og vi var konstant bange for at en af børnene skulle få overbalance. Når det er sagt, så var det fedt at se krokodiller – måske turens højdepunkt for Viggo som tænker på krokodiller både dag og nat.
Vi talte om, hvor anderledes man ser på sikkerhed her i Costa Rica i forhold til Danmark. Da vi skulle køre ATV blev Jonas instrueret på 2 minutter. Hvor lang tid ville det ikke tage i Danmark at blive sat ind i sikkerheden forbundet til at køre rundt på sådan én i 2 timer på stejle bjergskråninger? Og hvor usandsynligt ville det være i Danmark at have dødbringende dyr til at gå og flyde rundt hist og pist?
Efter to dage fortsatte vi mod syd ned i nærheden af byen Quepos hvor vi har boet i 5 dage i en lejlighed på et resort. Her har vi også selv lavet mad, og det er skønt af flere årsager: det er billigere, maden smager bedre og så får dagen en lidt mere naturlig rytme når man selv laver mad. Ligesom de fleste andre steder, vi har været har der været relativt tomt, og vi har tit haft den store pool helt for os selv. Her er der blevet badet en masse, og så har vi været på nogle flere ture.
Et af højdepunkterne var nok Manuel Antonio National Park, som ligger 25 minutter herfra. Vi havde checket deres hjemmeside ud, og var således lettere forberedt på noget af det, som venter. Ca. 1 ½ km. før parken står der nogle ”officially looking people” med fløjter og udstyr og forsøger at få os turister til at betale 30 kr. om dagen for at parkere på deres parkeringsplads. Det var vi heldigvis forberedt på, så vi kørte forbi alt imens de ”officially looking people” så lettere irriteret ud. På turen hen til parken så vi nogle af de stakler som ikke vidste bedre og vi var glade for at vi tilfældigvis havde læst dette. Er ikke sikker på at de ekstra 3 km. til fods havde gjort noget godt for vores tur. I parken lukker de max 800 mennesker ind for at der ikke skal blive overfyldt, hvorfor man helst skal komme i god tid. Det var derfor med lidt spænding at vi stod i kø i 20 minutter i frygt for at parken ville blive lukket lige for snuden af os. Heldigvis slap vi ind, og vi havde en skøn tur derinde med aber, leguaner og sådan nogle andre små dyr vi aldrig fandt ud af hvad hedder. Inde i parken var der også flere strande, og vi badede på en af dem – dejligt forfriskende med en dukkert i varmen.
Ellers har vi været på en flod tur, hvor vi også så og fodrede aber, vi har været på flere strandture og vi har været ude ved endnu et vandfald. Med andre ord, så er vi ved at være helt fyldt op af oplevelser, og vi kan også mærke, at vi er ved at være mætte. I morgen går turen hjemad. Vi har haft en fantastisk tur, og glæder os til det næste eventyr.
Comment
Super billeder og dejligt at I har set og oplevet en masse. God tur hjemover.