”Tror du, vi kommer til at hygge os i den her camper”? Sætningen faldt da Jonas og jeg sad og kiggede ud over havet og den smukke solnedgang, hvor drengene legede med vandet. Selvom vi godt vidste at vores camper i Australien var mindre end den i New Zealand, så var det noget af en mavepuster at se de faktiske forhold. Det blev pludselig tydeligt, at vores camperliv i New Zealand har været ren luksus. Vores nye (meget gamle og slidte camper) er lille og uden toilet (og ja ja – det vidste vi godt – det handler jo om økonomi og prioritering, men vi skulle godt nok lige synke et par gange, da det sådan rigtigt gik op for os). Der er stort set ingen opbevaringsplads, som ikke er under hynderne, hvor man skal hive plader op for at komme ned til sine ting, og jeg tænkte straks på, hvor besværligt, det hele ville blive, med alt det, man konstant har brug for at have lige ved hånden med små børn.
Vi pakkede vores ting. Drengene var henrykte over vores nye camper, som de synes var mega sej, og vi tog hen på en rigtig god campingplads, som vi havde booket på forhånd – rigtig stor campingplads med gåafstand til vandet og med pool og waterpark. Vi fik os installeret, Viggo fik en lur, og Adam og jeg tjekkede stedet ud. Der var alt muligt at lave i dette børnemekka – men af en eller anden grund, så gider vores børn ikke rigtigt at lege, hvis der er alt for mange andre børn – især ikke hvis de andre børn er store og voldsomme, og dem var der en del af. Vi tog ned til stranden, hvor der var mere ro – og det var lige noget for os – skøn og lækker strand – meget børnevenlig – helt fint strandsand.
Vi lavede mad og spiste for første gang på campingpladsens faciliteter – plejede ellers (i New Zealand) at spise i vores egen camper eller uden for vores egen campingplads – men nu er det mere besværligt med det meget lille køkken, så nu står den på fællesfaciliteter.
Det er lidt interessant, hvordan adfærden er forskellig på de forskellige campingpladser. På den store, flotte campingplads i Adelaide, hvor der var alt, hvad man kunne drømme om, var folk støjende, børnene fik lov til at lege vilde lege og fylde en hel legeplads, og folk hilste ikke på hinanden, mens herude på landet, hvor vi er nu – i Meningie ved Lake Albert, der er folk mere ydmyge, venlige og hensynsfulde. Vi er helt klart mest til det sidste. Her får man mere for pengene, mulighed for at tale med de lokale (ofte ældre mennesker), og tit får man en smuk udsigt med i pakken. (I skrivende stund sidder der 8-10 ældre mennesker i camperen ved siden af vores og har en fest – godt hjulpet på vej af lidt alkohol, tror jeg J ). Vi har fået en yndlingsplads 20 meter fra søen, så vi sluttede dagen med et sidde på et tæppe ved søen og spille kort mens solen gik ned.
Lige nu er konklusionen på spørgsmålet om, om vi kommer til at hygge os i denne her (lille) camper, at ja – det gør vi da – men det kræver også lige en god portion ja-hat nogen gange.
8 Comments
Hej 😊 Hvor ser det lækkert ud der ved stranden, og dejlig varmt. Håber i kommer til st nyde det og opleve nogle fede ting selv om pladsen er lille.
Det var så lækkert lige der ved stranden – selvom vandet nok var lidt koldere, end man forestiller sig, når man ser billedet 🙂 håber I er godt hjemme igen. KH
Godt at prøve lidt forskelligt. Livet er jo ikke kun lagkage, rugbrød skal der til!!!
Hvor er det skønne billeder – og fantastisk at se, hvordan drengene nyder hinandens selskab. Fortsat god rejse. Vi glæder os over opdateringer og billeder.
Det er nu ikke fordi det er nemt at støve rugbrød op her down-under – Adam er begyndt at bede om rugbrød – det er lige tidligt nok 🙂
I er så skønne og hvor ser det bare dejligt ud, dér ved vandet.. Sender jer kærlige tanker!
Tak!
Godt billede af to raske drenge der kigger ud over det store hav. Det er lidt øv at gå ned i niveau, ( med autocamperen) men så længe der god stemning, ja så betyder det jo intet. Fortsat god rejse.
Lige præcis! Intet slår god stemning 🙂